Ladeløsninger

Vores batterimaskiner kan oplades direkte eller indirekte fra elnettet eller ved brug af Power Banks (BESS).

Direkte opladning fra elnettet:

Mindre maskiner kan oplades direkte fra elnettet ved brug af AC (vekselstrøm) 400V – 16A / 32A. I disse tilfælde er maskinen udstyret med rødt CEE stik, og evt. type 2-stik (AC).

Indirekte opladning fra elnettet:

Større maskiner oplades typisk med DC (jævnstrøm), og sædvanligvis med stor effekt. I disse tilfælde tilsluttes mobile ladestandere til elnettet, i ladestanderen konverteres AC til DC, og via ”guns”, CCS2 ladestik, oplades maskinerne. Flere af vores maskiner har mulighed for tilkobling af 2 samtidige ”guns”.

Opladning via Power Banks:

Rækker strømforsyningen ikke til behovet, eller findes der ikke noget elnet, anvendes en (eller flere) af vores Power Banks. Vores Power Banks er ikke bare et DC-batteri, men inkluderer også en række muligheder for udtag, både DC og AC – 230V eller 400V. Ud fra de faktiske forhold hjælper vi med at finde den optimale løsning til opgaven. I tillæg tilbyder vi opladning af både Power Bank og maskine – også udenfor normal arbejdstid.

Se vores store program af opladere og Power Banks under ”Opladere og Power Banks” i dette afsnit. Her finder du også en samlet oversigt over vores maskiners ladeløsninger.